Take away Bestil bord
Nyt om Bone's

Bone's bliver hovedsponsor for National Ligaen

Amerika er en del af Bone’s DNA - og det bliver ikke meget mere amerikansk end amerikansk fodbold. Netop derfor er Bone’s nu officielt ny hovedsponsor for National Ligaen. Den bedste, danske række inden for den populære sport.

Bone’s er i starten af sæsonen 2018 tiltrådt som ny hovedsponsor. Udover at der er tale om et hovedsponsorat, er der også tale om et nært partnerskab med Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF), der skal være med til at udbrede interessen for amerikansk fodbold i Danmark.

Et perfekt match
”Vi har indgået samarbejdet med Bone’s, fordi vi synes, at det er det perfekte match. På samme tid har det en stor betydning, at virksomheden bidrager med sit engagement. At det ikke kun er et sponsorat, men at vi er sammen om at udvikle sporten i Danmark,” siger Louise Bakbøl Lownsbrough, kommunikationsansvarlig hos Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.

”Bone’s tiltaler en bred skare af danskerne, som vi også gerne vil nå ud til. Vi håber derfor at kunne skabe et kendskab til de lokale klubber og derved få flere til at melde sig ind i foreningerne og komme til kampene,” fortsætter hun.

I forbindelse med det nye samarbejde kommer Bone’s løbende til at offentliggøre spændende kampagner for medlemmer og restaurantens kunder – blandt andet med konkurrencer, fribilletter og tilbud. Følg med på vores Facebook-side og hjemmeside.


Om National Ligaen:

• National Ligaen er den bedste, danske række inden for amerikansk fodbold.

• Ligaen består af i alt 7 hold: Copenhagen Towers, Søllerød Gold Diggers, Triangle Razorbacks, Aarhus Tigers, AaB 89ers, Copenhagen Tomahaws AFK og Frederikssund Oaks.

• National Ligaen hører ind under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, som har ca. 4000 medlemmer fordelt på 80 klubber over hele landet.

Man kan livestreame alle kampe i National Ligaen gratis her.