|
| |
| |
Hvor Sam Bone for første
gang bevæger sig udenfor rækkevidde af en
hjemlig drugstore og begiver sig nordpå. Og hvordan
han mødte Vietnam-krigen ved den amerikansk-canadiske
grænse.
Sam Bone gik ud af skolen i 1965. Tog nordpå
uden at spekulere nærmere over hvordan, bortset
fra at Canada kunne være et mål for hans
forestilling om en karriere som skovhugger.
 Så
da 4. julifestlighederne havde lagt sig, anbragte han
sig ved vejsiden og placerede det hjemmelavede skilt synligt
for de forbipasserende lastbiler: "Canada or Bust".
Hans første held var en skægget kæmpe
fra Tulsa, Oklahoma, som på sine 18 hjul var på
vej nordpå i en Mack fuld af gods. Fyren præsenterede
sig som Chip og kunne, uden pause og uden at gentage
sig selv, bande uafbrudt i flere minutter over de små
blikdåser, som ustandseligt kom i vejen for ham
nede på asfalten et eller andet sted ude foran køleren.
Via Chicago og Minneapolis/St.Poul åd Mack´en
sig op igennem Minnesota til Duluth. Herfra fortsatte
Sam med mere tilfældige bekendtskaber indtil Canada
lå ret forude. Han nåede dog ikke længere
end grænsen, hvor han opdagede to vigtige detaljer,
som han havde overset. For det første krævede
man et pas for at komme ind i Canada. For det andet var
man på den amerikanske side af grænsen meget
opmærksom på unge mænd i den kampdygtige
alder som på det tidspunkt begyndte at foretrække
Canada frem for det sted i Indokina, som forsvarsministeriet
havde tiltænkt dem.
 Derfor
måtte Sam ændre planer og begynde at se sig
om efter andre muligheder. Han vendte tilbage til Fort
Francis nær grænsen og fik sin karrieres første
job. Roadhog Café kunne bruge en opvasker og køkkenmedhjælper til
det grove. Roadhog Café var et af den slags spisesteder,
hvor maden var solid, priserne rimelige og betjeningen
under middel.
Efter tre dage følte Sam, han var ved at være
udlært i kunsten at vaske op. Han begyndte at se
sig om efter et nyt job. Det fandt han på telefonboksen,
som var placeret i den ene ende af Roadhog Cafe´s
langstrakte lokale.
Blandt opslag om den nyligt overståede 4. juli,
knapt så nye teaterforestillinger og diverse brugte
biler, faldt hans blik på en seddel, som indeholdt
et jobtilbud med følgende lakoniske meddelelse:
"Folk søges. Henv. Hawks, formand".
I hjørnet oplyste et delvist udtværet stempel,
at denne seddel stammede fra Minnesota Woodland Corporation.
 Sam
fandt såvel Woodland Corporation som formanden Hawks,
som viste sig at være lige så fåmælt
som sine jobannoncer.
Sam Bone begyndte i tømmerlejrens køkken,
hvor kokken lærte ham faget fra bunden. Sam
blev hængende nogle måneder som kokkens medhjælper.
Tømmerlejrens folk var en blanding af lokale folk
og tilrejsende, som mere eller mindre tilfældigt
- ligesom Sam - var havnet her. De havde dog et tilfælles.
Efter en lang dag i skoven var man sulten! Sam Bone lærte
faget i tømmerlejren, og hvad angår tilberedningen
af de originale spareribs, var stedet det rigtige at lære
det.
For når 38 sultne skovhuggere vender hjem til lejren
ved aftenstid, så laver man kun fejl én
gang.
Læs mere om Sam Bone's færd
i kapitel 2...
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
Hvem er Sam Bone?
