Hvem er Sam Bone? - kapitel 1


 
Denne fortælling beskriver den stemning Bones er bygget op omkring, og de værdier som sættes i højsædet i vores restauranter

Hvor Sam Bone for første gang bevæger sig udenfor rækkevidde af en hjemlig drugstore og begiver sig nordpå. Og hvordan han mødte Vietnam-krigen ved den amerikansk-canadiske grænse.

Sam Bone gik ud af skolen i 1965. Tog nordpå uden at spekulere nærmere over hvordan, bortset fra at Canada kunne være et mål for hans forestilling om en karriere som skovhugger.

Foto af Sam BoneSå da 4. julifestlighederne havde lagt sig, anbragte han sig ved vejsiden og placerede det hjemmelavede skilt synligt for de forbipasserende lastbiler: "Canada or Bust". Hans første held var en skægget kæmpe fra Tulsa, Oklahoma, som på sine 18 hjul var på vej nordpå i en Mack fuld af gods. Fyren præsenterede sig som Chip og kunne, uden pause og uden at gentage sig selv, bande uafbrudt i flere minutter over de små blikdåser, som ustandseligt kom i vejen for ham nede på asfalten et eller andet sted ude foran køleren.

Via Chicago og Minneapolis/St.Poul åd Mack´en sig op igennem Minnesota til Duluth. Herfra fortsatte Sam med mere tilfældige bekendtskaber indtil Canada lå ret forude. Han nåede dog ikke længere end grænsen, hvor han opdagede to vigtige detaljer, som han havde overset. For det første krævede man et pas for at komme ind i Canada. For det andet var man på den amerikanske side af grænsen meget opmærksom på unge mænd i den kampdygtige alder som på det tidspunkt begyndte at foretrække Canada frem for det sted i Indokina, som forsvarsministeriet havde tiltænkt dem.

Denne fortælling beskriver den stemning Bone's er bygget op omkring, og de værdier som sættes i højsædet i vores restauranterDerfor måtte Sam ændre planer og begynde at se sig om efter andre muligheder. Han vendte tilbage til Fort Francis nær grænsen og fik sin karrieres første job. Roadhog Café kunne bruge en opvasker og køkkenmedhjælper til det grove. Roadhog Café var et af den slags spisesteder, hvor maden var solid, priserne rimelige og betjeningen under middel.

Efter tre dage følte Sam, han var ved at være udlært i kunsten at vaske op. Han begyndte at se sig om efter et nyt job. Det fandt han på telefonboksen, som var placeret i den ene ende af Roadhog Cafe´s langstrakte lokale.

Blandt opslag om den nyligt overståede 4. juli, knapt så nye teaterforestillinger og diverse brugte biler, faldt hans blik på en seddel, som indeholdt et jobtilbud med følgende lakoniske meddelelse: "Folk søges. Henv. Hawks, formand".

I hjørnet oplyste et delvist udtværet stempel, at denne seddel stammede fra Minnesota Woodland Corporation.

Sam fandt såvel Woodland Corporation som formanden Hawks, som viste sig at være lige så fåmælt som sine jobannoncer.
Sam Bone begyndte i tømmerlejrens køkken, hvor  kokken lærte ham faget fra bunden. Sam blev hængende nogle måneder som kokkens medhjælper.

Tømmerlejrens folk var en blanding af lokale folk og tilrejsende, som mere eller mindre tilfældigt - ligesom Sam - var havnet her. De havde dog et tilfælles. Efter en lang dag i skoven var man sulten! Sam Bone lærte faget i tømmerlejren, og hvad angår tilberedningen af de originale spareribs, var stedet det rigtige at lære det.
For når 38 sultne skovhuggere vender hjem til lejren ved aftenstid, så laver man kun fejl én gang.

Læs mere om Sam Bone's færd i kapitel 2...

Til forsiden

Bone's Take Away - derfor!